LØBE/TRÆNINGS FILOSOFI/METODIK
F.L.O.W. – Løb med nærvær, lethed og mening
Et coaching forløb, som tilpasses dit niveau og målsætninger, hvor du får både teknisk input, personlig sparring og konkrete redskaber, som du kan bruge i din egen træning.
FLOW forløbet er sammensat over 4 x 1 times coaching, hvor vi arbejder med vores FLOW-koncept – et helhedsorienteret fokus på løbeteknik, skadesforebyggelse og løbeglæde.
F – Fokus
Vi arbejder med at skabe bevidsthed om din løbestil og åndedræt
Fokus handler om at være til stede i dit løb – ikke kun med kroppen, men også med sindet. Det er her, du lærer at mærke dig selv, koncentrere dig om nuet og skabe kontakt mellem krop og intention.
I denne fase arbejder vi med:
- Fokus på kropsholdning og bevægelsesmønstre
- Åndedrættet som anker og stabilisator
- Mentale teknikker til at fastholde fokus – også når det bliver hårdt
Målet: At være til stede i kroppen og tage kontrol over dit løb – skridt for skridt.
L – Lethed
Vi justerer din teknik, så du løber mere effektivt og skånsomt
Lethed handler om at finde en måde at løbe på, som føles ubesværet, elastisk og naturlig. Det er både en fysisk og mental tilstand, hvor du ikke kæmper imod kroppen eller terrænet, men arbejder med det.
Vi undersøger:
- Hvordan du bevæger dig med mindst muligt spænding og modstand
- Hvordan du lander blødt og bruger kroppens naturlige fjederkraft
- Hvordan du bruger vejrtrækning, rytme og teknik til at skabe flow
Målet: At løbe længere og lettere – med færre skader og større glæde.
O – Oplevelse
Vi skaber positive løbeoplevelser, der styrker din motivation
Løb er ikke bare træning – det er også naturoplevelser, ro i hovedet, glæde i kroppen og en pause fra hverdagens støj. Her handler det om at åbne sanserne og lade løbet blive til en oplevelser som handler om mere en fysisk træning.
I denne fase inviterer vi til:
- Løb som frirum – et sted uden præstation, bare tilstedeværelse
- Løb som opdagelse – af dig selv, dine omgivelser og nye veje
Målet: At gøre løbet til noget du glæder dig til – og som giver energi i stedet for at tage.
W – Why
Vi finder dit personlige ‘løbe why’
Når du kender dit “why”, får dit løb en dybere betydning. Det kan være sundhed, ro, frihed, styrke eller noget helt andet. I denne fase arbejder vi med at blive bevidste om, hvad der driver dig – og hvordan du holder fast i det.
Vi hjælper dig med:
- At reflektere over dine intentioner med at løbet
- At bruge dit “why” som kompas, når motivationen daler
Målet: At løbe med mening – og finde en varig motivation, der rækker ud over tal og tider.
Samlet udbytte af et F.L.O.W. forløb:
F.L.O.W. bliver ikke bare noget, du gør, men noget du oplever. Et forløb der hjælper dig til at finde glæde, ro, styrke og mening i løb – og måske også i livet udenfor løbeskoene.
- Grundlaget for en stærkere, lettere og mere skadesfri løbestil
- Bedre forståelse af egen krop og bevægelsesmønstre
- Øget motivation og glæde ved løb
- Værktøjer, du kan bruge resten af livet – både i løb og i hverdagen